Project Description

Hver gang jeg er i Italien og skal nyde en dessert på en restaurant, bestiller jeg altid en italiensk budino med karamel. Det er en klassisk sød dessert man kan spise til en god kop cappuchino. Derfor får du her, mit take på en budding med karamel topping.

Morbi vitae purus dictum, ultrices tellus in, gravida lectus.

FORFATTER

Fiemaria Johansen

TILBEREDNINGSTID

1 time og 50 minutter

ANTAL

6 personer

DEL DIN MAD

Fiemariasmad

Budding med saltet karamel

Desserten der smager af den perfekte duo: sød og salt. Normalt ser man jo den flydende karamel på buddingen, når den bliver serveret i Italien. Men jeg har forsøgt med en lidt lettere udgave, som er nemmere at servere og som ser super sød ud i et lille dessertglas. Denne karamel er med et twist af havsalt og så er den tykkere i konsistensen men passer stadig til buddingens sødme og smelter fantastisk i munden. Jeg elsker karamel og hvad er bedre end en hjemmelavet tyk karamelsauce?

Denne ret er perfekt til at servere til fødselsdage, fester eller en anledning hvor du vil imponere dine gæster og samtidig undgå at stå flere dage før og forberede en dessert. Jeg lover dig de bliver imponeret!

Pas på karamellen!

En god hjemmelavet karamelsauce er lavet på sukker, smør og fløde. Den salte smag går perfekt med den søde budding og de to konsistenser skaber et brag af en smagsoplevelse. Hemmeligheden til en god karamelsauce, er at holde rigtig godt øje med den! Karamel brænder let på og det kan ske på få sekunder. Så sæt tid af til desserten og vær tålmodig!

Opskriften

Budding med saltet karamel

Her får du opskriften på en super nem og lækker dessert du kan imponere dine gæster med!

INGREDIENSER
  • Budding

  • 43 gram smør

  • 128 gram rørsukker

  • 32 gram majsstivelse

  • 2,3 dl piskefløde 38%

  • 4,6 dl sødmælk

  • 4 æggeblommer

  • 1 vaniljestang

  • Karamelsauce

  • 128 gram sukker

  • 64 gram smør

  • 1,1 dl piskefløde 38%

  • 1/4 tsk havsalt + lidt til topping

VEJLEDNING
  • Budding

  • Læg hver indgrediens i en skål for sig, så har du nemmere ved at holde styr på tingene undervejs. (Beklager! til den der skal tage opvasken…)

  • Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og læg i en lille skål

  • Smelt smør i en gryde på medium varme (6 ud af 9, på vores komfur)

  • Tilsæt rørsukker og rør rundt indtil at sukker og smøret er smeltet

  • Tilsæt majsstivelse og rør godt rundt

  • Hæl sødmælken og fløden i og rør godt rundt mens du får massen til at koge langsomt på middel-høj varme (7 ud af 9, på vores komfur)

  • Når massen er ved at blive tykkere og sidder fast på grydeskeen, tager du et par skefulde og hælder op i skålen med æggeblommer og rører det sammen. Hæl æggeblommer og massen op i gryden og rør godt rundt

  • Lad massen småkoge mens du rører godt rundt i 1 minut og tilsæt så vaniljekornene

  • Rør godt rundt og tag derefter massen af varmen. Hæl desserten op i 6 små dessertskåle og stil dem i køleskabet for at køle helt ned

  • Karamelsauce

  • Opvarm sukker på en ren pande over medium varme (6 ud af 9, på vores komfur)

  • Når sukkeret er smeltet og har fået en lysebrun farve tilsættes smør og der røret forsigtigt rundt. Pas på smøret ikke sprøjter på dig, da det godt kan boble lidt!

  • Rør rundt i smør og sukker indtil det er smeltet med et piskeris

  • Tilsæt langsomt fløden mens du rører rundt og lad det boble i 1-2 minutter

  • Fjern panden med karamelsaucen fra komfuret og rør havsalten rundt. Lad massen køle en smule men sørg for at den stadig er flydende

  • Retten er nu klar til anretning!

ANDRETNING

Tag dessertglassene med budding ud af køleskabet og hæl en smule karamelsauce over dem alle, så karamel lige dækker buddingen et par mm. Stil derefter desserten i køleskabet igen i mindst 1 time (Desserten skal nydes på dagen, ellers bliver den vandet).

Anret desserten med en smule havsalt på toppen, direkte når de tages ud af køleskabet og servér til en god varm kop kaffe.

Velbekomme!

Del denne opskrift!