Project Description

Jeg har eksperimenteret længe for at knække koden til de helt perfekte kødboller som bare smelter i munden og nu er opskriften endelig her! Dette er en af mine yndlingsretter, som bare smager så fantastisk og italiensk. Altså… hvem får ikke Disney’s Lady og Vagabonden vibes, af denne ret?

Morbi vitae purus dictum, ultrices tellus in, gravida lectus.

FORFATTER

Fiemaria Johansen

TILBEREDNINGSTID

1 time 30 minutter

ANTAL

4 personer

DEL DIN MAD

Fiemariasmad

Italienske kødboller i hjemmelavet tomatsauce

Her får du opskriften på de møreste kødboller, jeg nogensinde har lavet, i en lækker smagfuld tomatsauce. Kødbollernes krydrede smag går perfekt til den sød/syrlige tomatsauce som er lavet på flåede tomater, cherry tomater og italienske krydderurter. I opskriften deler jeg en “hemmelig” ingrediens som giver tomatsaucen den helt perfekte smag, nemlig balsamico glace.

Du kan servere retten med lækker al dente spaghetti eller sprødt italiensk surdejsflute. Begge dele fungere super godt!

Retten der også fungere godt som rester

Jeg går meget op i at undgå madspild og dette tager jeg in mente når jeg laver mine opskrifter. Og denne ret er mindst lige så lækker dagen efter du har lavet den, og kødbollerne beholder deres mørhed og smag selv efter anden opvarmning. Dette betyder også at du kan lave retten dagen før et stort selskab hvis du beslutter dig for det.

Orker du ikke pasta flere dage i streg, kan du let pifte retten op ved at riste flutes og halvere det på langs. Læg derefter dine kødboller og tomatsauce-rester i og top med frisk mozerella eller parmesan. Så har du en super lækker og nem “meatball sub” sandwich til aftensmaden dagen efter eller til frokosten.

Opskriften

Italienske kødboller i hjemmelavet tomatsauce

Med denne opskrift får du de møreste kødboller og den lækreste hjemmelavede tomatsauce.

INGREDIENSER
  • Kødboller

  • Olivenolie til stegning

  • 500 g oksekød

  • 3 spsk rasp

  • 3 spsk revet parmesan

  • 2 spsk olivenolie

  • ½ dl mælk

  • 2 æg

  • 1 rødløg

  • 2 tsk salt

  • 2 fed hvidløg

  • 1½ tsk kværnet sort peber

  • 1 håndfuld persille

  • 2 dl hvedemel (til at vende kødbollerne i)

  • Tomatsauce

  • Olivenolie til stegning

  • 2 dåser flåede tomater

  • 250 g cherry tomater

  • 1 rødløg

  • 2 fed hvidløg

  • 1 spsk tørret timian

  • 1 spsk tørret oregano

  • 1 spsk tørret basilikum

  • 1 tsk sukker

  • 1 tsk balsamico glace

  • 2 dl vand

  • Salt og peber efter smag

VEJLEDNING
  • Kødboller

  • Hak persillen fint og tilsæt kun halvdelen i skålen. Gem resten til anretning

  • Hak rødløget og de 2 fede hvidløg fint, og læg det i en stor skål

  • Tilføj rasp, revet parmesan, olivenolie, mælk og 2 æg

  • Tilføj hakket oksekød, salt og peber til skålen

  • Brug en håndmikser med dejkroge til at blande massen, og ælt det på lav til medium hastighed i 3 minutter eller til det er godt blandet

  • Læg mel i en skål for sig selv og stil til side til senere

  • Gør en kop vand klar og brug en spiseske til at forme bollerne i din hånd. Bollerne skal cirka være 3×3 cm. Læg bollerne på en ren tallerken efterfølgende

  • Vend nu en bolle af gangen forsigtigt i melen og læg dem tilbage på tallerkenen

  • Hæl olivenolie på en pande og varm den op på middelhøj varme (7 ud af 9, på vores komfur)

  • Læg kødbollerne på panden og steg dem i cirka 7 minutter eller til at de har en flot stegeskorpe. Vend dem undervejs

  • Læg de stegte kødboller på en pande og stil til side til senere

  • Stil panden til side med fedtet og kødsaften fra bollerne

  • Tomatsauce

  • Hak rødløg, og hvidløg fint

  • Skær cherry tomaterne over på midten

  • Brug panden du har stegt kødbollerne i og tilsæt mere olivenolie til stegning hvis det behøves

  • Svits løg og hvidløg ved middelhøj varme i 2 minutter (7 ud af 9 på vores komfur)

  • Tilsæt flåede tomater, cherry tomater og 2 dl vand og lad simre ved middel varme (5 ud af 9 på vores komfur) i 20 minutter eller til det har en tykkere masse

  • Tilsæt timian, oregano, sukker, basilikum, balsamico glace og smag til med salt og peber

  • Læg kødbollerne op i panden i tomatsaucen og lad dem ligge i sovsen mens den simrer yderligere 7-10 minutter (Det er nu du kan koge pasta hvis du skal have det til retten)

  • Når de 7-10 minutter er gået så er retten klar til andretning!

ANDRETNING

Drys den sidste halvdel af det hakkede persille over kødbollerne og tomatsaucen og hæl en smule ekstra jomfru olivenolie over retten. Servér derefter retten med en valgfri pasta, som f.eks. spaghetti, eller frisk surdejsflute og riv frisk parmesan over retten.

Velbekomme!

Del denne opskrift!