Project Description
Jordskokkesuppe er bare en klassisk lækker og cremet suppe, som jeg bare craver engang imellem. Den kan serveres som aftensmad, som natmad eller i de kolde vintermåneder hvor du bare ikke orker den store svære madlavningskunst i køkkenet!

Jordskokkesuppe med frisk persille og bacontern
Jeg er generelt ikke særligt vild med suppe, men skal man have suppe skal den laves af nogle lækre råvarer og være tyk og cremet. En god jordskokkesuppe kan altid nydes i de kolde vintertider eller som en god skrub-af-mad efter en fest. Det er ikke svært at lave en jordskokkesuppe og jeg viser dig her hvor nemt du selv kan bikse en lækker suppe sammen!

Opskriften
Hjemmelavet jordskokkesuppe med frisk persille og bacontern
Her får du opskriften på en lækker og cremet jordskokkesuppe som kan laves på 40 minutters tid!
INGREDIENSER
600 g jordskokker
4 kartofler
2 løg
4 fed hvidløg
1 liter hønsebouillon
2 dl piskefløde
Ekstra jomfru olivenolie til stegning
300 gram bacontern
En håndfuld frisk persille
Salt og peber
VEJLEDNING
Skræl kartofler og jordskokker og skær i mindre tern
Hak persille fint
Pil løg og hvidløg og hak groft
Sæt en gryde på middel varme (6 ud af 9, på vores komfur) og tilsæt olivenolie
Svits kartofler og jordskokker i et par minutter
Tilsæt løg og hvidløg og svits yderligere et par minutter, eventuelt tilsæt mere olivenolie
Tilsæt grøntsagsbouillon og læg låg på gryden
Retten skal nu simre under låg i 30 minutters tid
Imens du venter på suppen kan du stege bacontern til ønskede sprødhed, sæt derefter til side på en tallerken med køkkenrulle
Herefter tager du en stavblender og blender suppen til en cremet konstistens
Tilsæt fløde og lad suppen koge sig jævn mens du rører i den. Hvis suppen er for tynd, så tilsæt mere fløde – er den for tyk så tilsæt mere bouillon
Smag til med salt og peber
Din suppe er nu klar til anretning!
ANRETNING
Hæld suppen i en dyb tallerken og drys bacontern på samt frisk persille. Eventuelt kværn lidt ekstra peber på, hvis du kan lide det. Retten er nu klar til servering!
Suppen kan også serveres med lækker friskbagt flute og smør.
Velbekomme!
Leave A Comment